Vand er en forudsætning for, at der er liv her på jorden. Det vil med andre ord sige, at hvis ikke der fandtes vand, ville der hverken være planter, dyr eller mennesker. For at finde liv på andre planeter i universet, leder forskere derfor først og fremmest efter vand. Vores egen planet, Jorden, er lidt af en vandplanet. Det er tydeligt at se, når man kigger på en globus. 97 procent af vandet på jorden er saltvand, og havene dækker ikke mindre end 2/3 af kloden. Selv om der er meget af det, kan vi ikke direkte bruge det salte vand – det er nemlig for salt, til at vi kan drikke det eller bruge det til at vande vores marker med.
Drikkevandet
De sidste 3 procent af det vand, der findes på jorden, er ferskvand, og det er det vand, vi kan drikke. Meget af dette vand findes i form af sne og is omkring Nord- og Sydpolen. Især på Antarktis og i Grønland samt det nordlige af Amerika og Rusland er der megen sne og is. Vandet findes dybt nede i jorden eller andre steder, hvorfra det er svært eller umuligt at få fat i. Det betyder, at det kun er 0,003 procent af jordens ferskvand, vi kan udnytte. Det findes i vandløb, floder og i søer, som grundvand og i luften som vanddamp og vanddråber – skyer.
Forskellige former for vand
Vand er ikke kun det, der kommer ud af vandhanen derhjemme. Vand findes på tre forskellige former, nemlig som is, som flydende vand eller som damp. Vand kan skifte fra den ene form til den anden. De forskellige former for vand er en del af det, man kalder vandets kredsløb. Vi kan bruge af det – men vi kan ikke få det til at forsvinde. Det antager bare en anden form. Det er det, der sker i vandets kredsløb.
Vandets kredsløb
Et vandmolekyle er konstant på rejse – det kan skifte mellem at være en del af en regndråbe, af en dråbe i havet, inden i en plante, være fordampet eller være i et snefnug. Når man taler om vandets kredsløb, taler man mest om det flydende vand og om damp, da det meste af isen er på polerne og bliver liggende i mange år. Vand fordamper hovedsageligt fra havene, fra de store søer, fra jordoverfladen og gennem planterne. Når vandet fordamper, stiger det højt op i luften – helt derop hvor luften altid er kold. Når luften deroppe er blevet fuld nok af vand, bliver det til dråber, og så kommer vandet ned på jorden igen i form af regn – eller sne, hvis temperaturen er lav. Noget af regnvandet fordamper igen med det samme, noget bliver optaget af planterne, noget løber ud i vandløb og søer, og noget siver ned som grundvand, før det løber ud i vandløb eller i havet. Herfra fordamper vandet igen, og molekylet starter forfra på sin rejse i vandets kredsløb.