Om vandværket

Felsted Vandværk amba
Tværgade 1A Felsted
6200 Aabenraa
CVR. NR. 34018278Felsted Vandværk amba. forsyner ca 650 forbrugere med rent drikkevand.

Renvandspumper

Vandet bliver hentet i Vandværkets 2 boringer, der er henholdsvis 82 m og 124 m dybe og transporteres rundt til forbrugerne i et ledningsnet der har en udstrækning på ca. 190 km.

Vandværket udpumper årligt ca. 90,000 kubikmeter vand til vandværkets forbrugere.


Hårdhed:

Drikkevandet i Felsted er hårdt vand med en hårdhedsgrad på ca. 16 gr.dH.


Grundvand i Danmark:

I Danmark bruger vi grundvand til drikkevand, og derfor er det vigtigt, at vi alle passer godtpå vort grundvand, og beskytter det mod forurening, således at vi også i fremtiden kan hente rent drikkevand op.

Vandmåler på udpumpning
Vandmåler på udpumpning

Grundvandet undersøges og kontrolleres løbende, og hvis Du ønsker yderligere information og viden om grundvand, kan du få nærmere besked på vandværket.


Vandanalyser:

Ønsker Du at få foretaget en analyse af Dit drikkevand, kan Du rette henvendelse til vandværkets bestyrelse.

Prisen afhænger af hvilke stoffer, der skal analyseres for.


Drik frisk vand:

Vær opmærksom på, at drikkevandets kvalitet kan være forringet om morgenen, efter at vandet har stået stille i forbrugernes installationer hele natten. Brug derfor de første par minutters vand til vask,

toiletskyl eller andre formål, hvor vandet ikke drikkes. Når vandets temperatur er faldet, og der kommer koldt vand ud af hanen, er vandet frisk og kan drikkes.


Undgå metalafgivelse fra armaturer:

Mange armaturer i husstanden kan afgive metaller- herunder nikkel- til drikkevandet. Undgå derfor at drikke det første vand, som kommer ud af hanen, når vandhanen har stået stille over natten.

Når vandet har løbet lidt og er blevet koldt, er det frisk og kan drikkes.

Filter


Forbrugeransvar:

Vandværket har ansvaret for drikkevandets kvalitet frem til forbrugernes grundskel Forringelser af Drikkevandskvaliteten, som skyldes forbrugernes egne installationer, er vandværket derfor ikke ansvarlig for. men vandværket giver gerne råd og vejledning i tilfælde af problemer eller tvivlsspørgsmål.

Vandledninger påprivat grund er vandværket heller ikke ansvarlig for.

Det er forbrugerens ansvar at holde jordstophanen fri og synlig samt at holde den gangbar. Det gøres ved at lukke og åbne denne mindst en gang årligt.

Utætte rør:

Hvis uheldet er ude, og et rør bliver utæt, er det vigtigt, at kunne lukke for vandet hurtigt. Sørg derfor for at vedligeholde din hovedhane før vandmåleren. Dette gøres ved mindst 2 gange årligt at dreje hanen fra åben til lukket og retur samt at checke, om hovedhanen lukker tæt. Dette kan gøres ved at åbne for en vandhane og checke om vandmåleren står stille og vandet stopper med at løbe ud af vandhanen, når hovedhanen er lukket.

Hvis der er problemer, skal du kontakte en autoriseret VVS installatør.


Brandhaner:

I tilfælde af brand kan det være spørgsmål om sekunder for at redde liv. Det er derfor vigtigt, at brandhaner altid er nemme at komme til. Har Du en brandhane placeret uden for Din grund, skal Du sørge for, at hæk eller lignende ikke vokser ud over brandhanen.